- Der er mange som tror, at vi er blevet
stinkende rige, siger Klaus Kjellerup, men faktisk
er det først nu, vi begynder at tjene lidt
penge på at spille. Og det er på
pladerne vi tjener, for på koncerterne er der
så store udgifter, at vi er glade bare det
løber rundt.
Det med pengene fra koncerterne og pladerne kan
det være lidt svært at få et
fornuftigt forhold til, synes de. Det mest
fristende er bare at bruge løs, men, siger
Michael Bruun, »det er farligt at blive
berømt og pludselig tjene penge, for
øjeblikkelig er man tilbøjelig til at
sætte sit privatforbrug op, og det har
fået mange til at gå ned med flaget. Vi
får jo hele puljen udbetalt uden
skattetræk fordi vi er B-skatteydere.
Regningen kommer senere, og hvis der ingen penge
er, så ringer klokkerne.«
- Derfor er vi nødt til at være
så økonomiske og fornuftige, siger
Anne Dorte. - Vi skal virkelig alle sammen
tænke på, om vi kan købe de
cowboybukser nu, som vi gerne vil have, eller om vi
skal vente til næste måned. Mange tror
sikkert, at sådan noget behøver vi
ikke spekulere på. Men vi skylder alle sammen
skattevæsenet penge hele tiden. Jeg har ikke
noget imod at
|
betale skat, men jeg synes, at systemet er
dårligt.
Så meget tjener de
Jan Sivertsen siger, at den eneste måde
man kan administrere det på, er ved simpelt
hen at sætte halvdelen af hvert eneste
honorar i banken med det samme og så glemmer
alt om de penge. Men det er i øvrigt
først inden for det seneste halvandet
år, at han økonomisk har fået
lidt ud af at spille i orkestret. Og han mener nok,
at der skal ske meget endnu, før han kan
leve op til det, som mange tror han er - en
velhavende rockstjerne.
Sidste år tjente medlemmerne fra 80.000
til 120.000 kroner alt efter, hvor meget de havde
bidraget med af tekster og melodier. I år
regner de med at nå et minimum på
150.000 kroner, og til ,sammenligning siger Michael
Bruun, der til daglig er pladeproducer i
»Werner Studie«, at han kan tjene
næsten lige så meget ved at producere
én plade, som han har i
årindtægt som musiker i
Tøsedrengene.
- Selvfølgelig er det et godt supplement
til vores normale indtægter, men mere
må det heller ikke
|
blive, siger Anne Dorte. - Vi holder af at
spille sammen, men forsøger også meget
bevidst at holde fast på, at vores liv er
meget andet end Tøsedrengene. Det skal ikke
forstås sadan, at vi ikke er glade for vores
succes, eller ikke værdsætter den, for
det gør vi afgjort. Men om nogle år,
når vi ikke er berømte længere,
skal vi også have andet at tage os til. Jeg
tror, man utrolig hurtig bliver glemt, når
man holder op i denne branche. Derfor laver vi alle
sammen andre ting ved siden af. Det er farligt,
hvis vi kun ser os selv som medlemmer af
Tøsedrengene. Så kan man meget let
gå hen og miste sin identitet.
Endnu har Tøsedrengene ikke rigtig fundet
ud af, hvordan de skal håndtere dette
underlige fænomen der hedder
berømmelse.
Orkestrets kolossale popularitet har betydet en
omvæltning for dem alle, og de kan stadig
væk godt blive generte, når folk
på gaden henvender sig til dem og roser deres
musik. - »Eller da vi kom ud på gangen
efter en optræden,« siger Jan Sivertsen,
og to piger stod og kikkede på os og sagde:
»Gud hvor er de små« - ja, det er
sådan noget, der »varmer«.
|